MASTER I SALGSTEKSTER

Tekstforfatteruddannelsen for dig, der vil mestre kunsten at skrive ord, der sælger – og have papir på det!

Early Bird prisen slutter om:

Book din plads til Early Bird pris …

1 rate à 18.500 kr. ekskl. moms
(eller 6 rater à 3.400 kr. ekskl. moms)

EARLY BIRD pris gælder indtil 15. december. Herefter er prisen 24.500 kr. ekskl. moms.
Bestil plads i dag – og SPAR 6.000 kr. ekskl. moms!
Rikke Moos – tekstforfatter, forfatter og marketingmentor

Vil du også tjene penge på dine tekster?

Hej, mit navn er Rikke Moos – og jeg er tekstforfatter, instruktør og marketingmentor – og kreatøren bag Master i salgstekster.

Master i salgstekster er en tekstforfatter-uddannelse med certificering for selvstændige og marketingfolk, der vil mestre ’kunsten’ at skrive skarpe salgstekster – og have papir på det.

Uddannelsen klæder dig på med viden, værktøjer – og virkelighed. For udover at få et solidt fundament af viden og værktøjer, arbejder du med også med dine egne tekster undervejs, så du lærer at mestre disciplinen i praksis – og baner vej for, at du kan tjene penge på dine tekster fremover.

Spørgsmålet er … er uddannelsen noget for dig?

JA, hvis du spotter dig selv på listen herunder …

Master i salgstekster er for dig, hvis …

  • Du er selvstændig og vil lære at skrive tekster, der sælger dig og dine produkter og ydelser til de kunder, du gerne vil have fat i.

  • Du er ansat i en marketingfunktion – og har brug for at blive knivskarp til at skrive tekster, der sælger, så din virksomheds budskaber rammer plet hos jeres ideelle kunder.

  • Du har planer om at starte som selvstændig tekstforfatter – og vil gerne have fundamentet i orden fra dag 1.

  • Uddannelsen er også for dig, der pt. er uden job – og gerne vil gerne have et af tidens stærkeste kort på hånden, så du bliver endnu mere attraktiv på jobmarkedet.

  • Og den er for dig, der er kørt fast i din markedsføring og alt for ofte oplever en skriveblokering – men er fast besluttet på at lære den her ultravigtige disciplin.

  • Og sidst men ikke mindst er den for dig, der bare vildt gerne vil lære at skrive tekster, der engagerer og motiverer dine ideelle kunder – og sælger.

Master i salgstekster er noget for dig

Hvad kan du forvente?

  • Få færdighederne til at skrive tekster, der sælger

    Du får et solidt fundament og færdighederne til at skrive tekster, der sælger dine produkter og ydelser.

  • Få styr på dit budskab

    Få styr på både dit business budskab – altså dit overordnede budskab i din forretning – og hvordan du finder skarpe budskaber til dine salgstekster, der er i tråd med dit business budskab.‌

  • Sæt ord på den værdi, du skaber

    Lær at sætte ord på den værdi, du skaber for dine ideelle kunder – og sælge på en sober og autentisk måde.

  • Bliv (meget) klogere på dine ideelle kunder

    Du får værktøjer til at kravle ind under huden på dine ideelle kunder, så du ved, hvilke triggers og ord, du skal bruge i dine tekster for at vække de rette følelser.

  • Lær at skrive effektive overskrifter, åbninger, call-to-actions mv.

    Bliv skarp til at skrive effektive overskrifter, åbninger, call-to-actions, bullets, garantier, PS’er – og hvordan du gør dine tilbud virkelig uimodståelige.

  • Professionel sparring og feedback på dine tekster

    Du får hjælp på sidelinjen hele vejen – i form af professionel sparring og feedback på dine tekster.

  • Lær at mestre tekstforfatterens 'hemmelige' tricks

    Du lærer at mestre de samme teknikker og værktøjer, nogle af verdens højst betalte tekstforfattere bruger hver dag.

  • Bliv indviet i de emotionelle triggers univers

    Få styr på, hvordan du bruger emotionelle triggers. Lær at udvælge de emotionelle triggers, der understøtter dit budskab bedst muligt – og væve dem naturligt ind i dine tekster.

  • Tjeklister og skabeloner til skarpe salgstekster

    Du får masser af tjeklister og skabeloner, du kan bruge til at skyde genvej til skarpe salgstekster, så du hurtigere får produceret dine tekster.

  • Få hurtigere styr på indholdet i dine salgstekster

    Bliv hurtigere til at skitsere indholdet i en salgstekst – og ikke mindst skrive den. Farvel skriveblokering!

  • Producér tekster, du kan bruge med det samme

    Du producerer tekster, du kan bruge med det samme til f.eks. din hjemmeside, salgssider, e-mail-kampagner, online-annoncer, artikler mv.

  • Lær at overbevise dine ideelle kunder – sobert og uden salgsgas

    Bliv klogere på, hvordan du overbeviser dine ideelle kunder om, at dine produkter og ydelser er værd at investere i – sobert og uden salgsgas.

Det siger deltagerne

Anne-Mette Hermann, kommunikationsrådgiver

“Guld værd for din virksomhed”

”Master i salgstekster er guld værd for din virksomhed!

Jeg ser så mange virksomheder, der skøjter let henover deres salgstekster – og det koster dem dyrt i tab af salg. Men med en Master i salgstekster får du både teori og praksis på plads, så dine salgstekster sælger igen og igen.

Alle niveauer kan være med her, uanset om du er ny eller arbejder med kommunikation professionelt – så dygtig er Rikke nemlig. Jeg har virkelig rykket mig fagligt, og jeg bruger redskaberne og værktøjerne hver eneste dag. Tak for en fantastisk uddannelse, Rikke!”

Anne-Mette Hermann, Kommunikationsrådgiver, Bahnhof reklame- og webbureau

René Hjetting, Journalist, Kommunikationsrådgiver

“Et fantastisk forløb”

“Du skal have ros for et fantastisk forløb. Det har været utrolig givende og motiverende.

Jeg har altid syntes godt, om den måde du skriver og underviser på. Du er i ligaen, der tæller landets førende teksteksperter. Og så er du troværdig, tillidsfuld og har etikken i orden. Så da uddannelsen her dukkede op, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle med. For selv om jeg selv er skribent, forsøger jeg konstant at rykke mig ved at uddanne mig og lære nyt.

Det har været et stort plus ved forløbet, at det kombinerer fysiske dage, hvor vi deltagere har mulighed for at lære hinanden at kende – og online undervisning, hvor vi kan arbejde med stoffet på egen hånd. Også stor ros til dit undervisningsmateriale. Du har sammensat stoffet, så man som deltager både får et solidt fundament og bliver tvunget ud af sin komfortzone – dér hvor det rykker. Med andre ord … det er helt klart en uddannelse, jeg vil anbefale til andre.”

René Hjetting, Journalist, Kommunikationsrådgiver MyPressWire

Hvordan er Master i salgstekster skruet sammen?

Master i salgstekster består af 5 moduler og en afsluttende certificering. Få overblikket over uddannelsen her …

INTRO

Kom godt fra start

Inden vi dykker ned i de forskellige teknikker og værktøjer, du skal lære at mestre, har du brug for et solidt fundament. I dette intro-modul stiller vi skarpt på, hvorfor evnen til at skrive tekster, der sælger, er på top 3-listen over de absolut vigtigste discipliner, du skal mestre, hvis du vil have succes med online markedsføring i dag.

Vi ser også på kunderejsens faser – og hvordan du understøtter faserne bedst muligt med dine salgstekster. Hvilke forskellige teksttyper, du skal have styr på. Hvad du er nødt til at vide om dine potentielle kunder for at få deres opmærksomhed. Og hvorfor mod, motivation og det rette mindset er KRITISK for, at du kan tjene penge på dine tekster.

Ud over et solidt fundament giver intro-dagen dig også et detaljeret overblik over, hvad du kan forvente af den rejse, DU nu bevæger dig ud på. Hvad de enkelte moduler gemmer på – og hvordan du får det maksimale udbytte af uddannelsen. Og så får du naturligvis også mulighed for at møde de øvrige ‘Master’-aspiranter.

‌ Intro-dagen foregår LIVE i Roskilde.

Introdag – Kom godt fra start
Få styr på dit budskab
MODUL 1

Få styr på dit budskab

I modul 1 arbejder vi målrettet med dit budskab. Dine ideelle kunder bliver hver eneste dag eksponeret for tusindvis af marketingbudskaber. Hvis de skal spotte (og genkende) dig i mængden og ikke mindst reagere, er du derfor nødt til at have et krystalklart budskab – både på overordnet business-niveau og i hver enkelt salgstekst.

For selvom budskaber og vinkler i dine salgstekster varierer, bør de altid være gennemsyret af en rød tråd, der kendetegner din markedsføring og udspringer af din business-DNA.

I modulet dykker vi bl.a. ned i begreber som: USP (Unique Selling Proposition), hooks, værdi-postulat, din ’powerstory’ mv. Og finder svarene på spørgsmål som:

•    Hvad sælger du – og hvorfor?
•    Hvem hjælper du med hvad?
•    Hvorfor skal kunderne lige vælge dig?
•    Hvilken specifik værdi bidrager du med?

•    Hvilken transformation kan du love dine kunder?
•    Hvorfor skal jeg købe dit produkt?
•    Og meget mere …

‌ Modul 1 består af et online-modul og et live Q&A webinar.

Analysér dit publikum
MODUL 2

Analysér dit publikum

I modul 2 graver vi en stor portion af det guld frem, du skal bruge i dine salgstekster. Vi analyserer dit publikum – dine ideelle kunder. Og vi går grundigt til værks. For en af de største årsager til at mange kæmper med deres salgstekster – og IKKE rammer plet med dem – er, at de mangler et klart billede af, hvem de sælger til. De mangler svar på spørgsmål som:

•    Hvilke udfordringer har deres ideelle kunder?
•    Hvordan er det at leve med disse udfordringer?
•    Hvad holder dem vågne om natten?
•    Hvordan ‘lyder’ deres indre dialog?
•    Hvad er deres håb og drømme?

Viden, der er vital for, at du kan skabe resultater med dine salgstekster. For forudsætningen for at ramme rigtigt med dine salgstekster er, at læseren føler sig ’ramt’. At hun oplever, at det er lige præcis hende, du taler til.

I modulet bliver du introduceret til S.P.O.T-modellen og andre effektive værktøjer, der hjælper dig med at se (og føle) verden gennem din ideelle kundes øjne – og afdække alt det, du har brug for at vide for at skrue et effektivt salgsbudskab sammen.

‌ Modul 2 består af LIVE online-træning og et live Q&A webinar.

Guid din læser
MODUL 3

Guid din læser

I modul 3 ser vi på, hvordan du fanger opmærksomheden hos – og fastholder – din ideelle kunde. Folk er utålmodige sjæle i dag, der forventer lynhurtigt at kunne afkode om et budskab er værd at bruge tid på. Derfor skal din tekst ikke bare være velskrevet. Den skal være visuelt overskueligt. Den skal være relevant. Den skal give læseren værdi. Den skal fastholde hende fra A til Z. Og den skal få hende til at gøre det, du gerne vil have hende til at gøre.

I dette modul lærer du, hvordan du forvandler den viden, du har indsamlet i modul 2 til at få læseren på krogen og dykke ned i teksten, og hvordan du guider hende fra start til slut – uden at tabe hende undervejs.

Du bliver bl.a. trænet i:

•    Effektive overskrifter – og hvordan du skruer dem sammen
•    Magnetiske åbninger, der suger læseren ind med det samme
•    Skarpe bullets, der fascinerer og vækker købelyst
•    Virkemidler, der guider din læser igennem teksten som en usynlig hånd
•    Og meget mere …

‌‌‌‌Modul 3 består af et online-modul og et live Q&A webinar.

Væk følelser med dine ord
MODUL 4

Væk følelser

I modul 4 vækker vi følelser hos dine kunder. Du lærer om de mange forskellige emotionelle triggers, du kan vælge at bruge i dine tekster, hvordan du spotter hvilke, der virker bedst på din specifikke målgruppe – og hvordan du væver dem naturligt ind i dine tekster i praksis.

For følelser sælger! Det gælder, uanset om det er barnevogne, kurser i lederudvikling – eller et nyt økonomiprogram, vi er på udkig efter. Vi mennesker vil gerne føle os mere værd, se bedre ud, være rigere, være mere succesfulde, være mere lykkelige osv. Og det driver vores købsbeslutninger.

Men det er selvfølgelig ikke ligegyldigt, hvilke følelser du fokuserer på. Dit job som skribent er at identificere de følelser hos din ideelle kunde, der er relevante at appellere til i forhold til det produkt, du vil sælge – og væve emotionelle triggers, der vækker og forstærker disse følelser, ind i teksten på en sober måde. For målet med en emotionel tekst bør aldrig være at manipulere læseren til at købe.

Du bliver bl.a. trænet i brugen af virkemidler som Cialdinis triggers, cliffhangers, antagelser, reframing, hypnotic writing, storytelling mv.

‌‌‌‌Modul 4 består af et online-modul og et live Q&A webinar.

MODUL 5

Konvertér til kunder

I modul 5 ser vi på, hvordan du konverterer potentielle kunder til kunder, der KØBER – og anbefaler dig og dine produkter til andre. Konvertering handler om meget mere og andet end smart tekst på din købeknap. I modulet stiller vi skarpt på alle de elementer og områder, du skal fokusere på for at bane vejen for et salg – og hvordan du overfører konverteringsteknikkerne til dine tekster i praksis.

Vi sætter bl.a. spot på:

•    Dit ’uimodståelige tilbud’ – og hvordan du skaber det
•    Hvordan du opbygger din tekst, så den konverterer
•    
Prispsykologi – og hvordan du præsentér prisen rigtigt
•    
Hvordan du bruger bonus(er) til at lukke salget
•    
Effektive måder at lukke din tekst på med ‘closing’, call-to-action, PS mv.

‌‌‌‌Modul 5 består af et online-modul og et live Q&A webinar.

Konvertér til kunder
CERTIFICERING

Få papir på din ekspertise

Som kronen på værket slutter forløbet af med en certificeringsprøve, der giver dig mulighed for at få papir på og markedsføre dig med, at du er Master i salgstekster.

Prøven er todelt – og består af:

•    En skriftlig eksamensopgave

•    En online certificeringstest.

Du skal bestå begge dele for at opnå din certificering. Opnår du din certificering, får du et elektronisk badge, du fremover kan bruge i din markedsføring.

‌‌‌‌Certificeringsprøven består af en skriftlig opgave og en onlinetest.

Certificeret Master i salgstekster

OBS: EARLY BIRD pris slutter 15. december!

Book din plads til Early Bird pris …


1 rate à 18.500 kr. ekskl. moms
(eller 6 rater à 3.400 kr. ekskl. moms)

EARLY BIRD pris gælder indtil 15. december. Herefter er prisen 24.500 kr. ekskl. moms.
Bestil plads i dag – og SPAR 6.000 kr. ekskl. moms!

Det siger deltagerne

Tine Ravn Kristiansen, Kommunikationskonsulent

“Min virksomhed kan mærke en forskel”

“Jeg er virkelig, virkelig glad for, at jeg tog uddannelsen.

Mit mål med at tage uddannelsen var dels at turde arbejde mere kommercielt – dels at få ny inspiration til at arbejde med sprog og tekster. Begge dele er blevet opfyldt over al forventning, og det er en stor glæde og tilfredsstillelse for mig. Jeg oplever også, at min virksomhed kan mærke en forskel, og det synes jeg er rigtig positivt.

Jeg har i den grad fået værktøjer, som jeg bruger hver eneste gang, jeg sætter fingrene på tastaturet. Bevidstheden om de enkelte virkemidler i teksten har også haft stor indvirkning på mit skrivearbejde. Jeg arbejdede før meget efter min intuition – og det fungerer også godt 🙂 Men det er en  stor fornøjelse at arbejde med teksterne, kende redskaberne og virkemidlerne og få det til at spille.”

Tine Ravn Kristiansen, Kommunikationskonsulent, Købstædernes Forsikring

Christina Christiansen

“Rikke er en fantastisk formidler!”

“Med Master i Salgstekster får du hele grundfundamentet for din markedsføring. Det er en supergod uddannelse, som lægger et meget solid fundament for alt salgsarbejde. Ikke kun teksterne – men alle strategiske overvejelser, der ligger forud for at lave en god tekst. Jeg har ikke brug for flere kurser i lang tid.

Rikke er en fantastisk formidler! Knivskarp på kommunikationen og måder at forbedre tekster på, og så med hjertet det helt rigtige sted.”

Christina Christiansen, Billedkunstner og online-underviser, Kreativ Akrylmaling

Hold øje med disse datoer:

 

16/1-18              Introdag – LIVE I ROSKILDE

17/1-18              Modul 1 – Online-modul klar

23/1-18             Modul 1 – Q&A online

30/1-18             Modul 2 – Online-træning

6/2-18               Modul 2 – Q&A online

28/2-18             Modul 3 – LIVE I ROSKILDE

1/3-18                Modul 3 – Online-modul klar

6/3-18                Modul 3 – Q&A online


14/3-18              Modul 4 – Online-modul klar

20/3-18             LIVE ARBEJDSDAG I ROSKILDE Modul 4 – Q&A online

11/4-18              Modul 5 – Online-modul klar

17/4-18              Modul 5 – Q&A / Webinar om EKSAMENSINFO

24/4-18             LIVE ARBEJDSDAG I ROSKILDE

2/5-18                DEADLINE FOR AFLEVERING AF OPGAVE

16/5-18              CERTIFICERINGSTEST ONLINE (åben 7 dage)

30/5-18              OVERRÆKKELSE AF DIPLOMER

 

Just do it!

Ja, du skal arbejde for sagen!

Master i salgstekster er ikke noget, du kommer sovende til. Dette er IKKE et program, der får lov at ligge på hylden og samle støv. Du skal smøge ærmerne op, træne og levere. Det er vilkårene, hvis du vil med! Men bare rolig … du bliver ikke ladt i stikken i det her program. Du får hjælp på sidelinjen under hele forløbet i form af sparring og feedback fra Rikke Moos – og støtte fra de øvrige deltagere.

Få hjælp undervejs

Du har flere muligheder for at få sparring undervejs i forløbet:

1. Prisen inkluderer 3 personlige sparringssessioner à 45 minutter (via SKYPE) med Rikke Moos. Du bestemmer selv, hvornår du vil bruge dem i løbet af uddannelsen. Du kan IKKE bruge dine sparringssessioner på din skriftlige eksamensopgave og online-testen.

2. Du har (begrænset) mulighed for sparring under Q&A webinaret efter hvert modul.

3. Du har mulighed for at få sparring i løbet af vores LIVE-arbejdsdag i Roskilde (se datooversigt).

4. Brug den lukkede Facebook-gruppe – og få gode råd og sparring af de øvrige deltagere på uddannelsen. Husk at bidrage selv 🙂

Få sparring på sidelinjen

Det siger andre kunder

Henny Jensen, YML

“Det rykker for mig …”

“Hej Rikke, tusind tak for vores effektive session i forgårs! Du skal vide, hvor meget det rykker for mig at have dig med på sidelinjen. Din konstruktive feedback giver mig blod på tanden til at arbejde videre med mine tekster. Faktisk har jeg nu implementeret alle de ændringer, vi talte om. Og jeg har udbygget min side om procesoptimering. Paraplysiden til oversættelser er også færdig (den har ellers altid været min dårlige samvittighed). Nu er jeg rigtig glad for mine færdige sider og føler, at de er ”mig” :-)”

Henny Jensen, Freelanceoversætter og –konsulent hos YML v/Henny Jensen

Diana Teresa

“Passer lige til mig …”

Kære Rikke, Tak for din altid nærværende og brugbare inspiration til alle os, der ikke har vores genizone indenfor salgstekster. Du er altid seriøs på en ikke-påtrængende måde, en attitude, der passer lige til mig. Diana Kirkegaard

Diana Teresa, dianateresa.dk

Malene Solborg

“Unik på sit felt”

“Jeg har været kunde hos Rikke på både workshops, kurser og 1:1 sparring – og jeg har været super godt tilfreds. Rikke er unik på sit felt, og hun formår, at få noget af det, jeg synes er allersværest, til at blive muligt. Hun er professionel, dygtig, virkelig god til – på kort tid – at sætte sig ind i min situation, og har gjort en stor forskel for mig og min business. Kan varmt anbefale Rikke :)”

Malene Solborg, malenesolborg.dk

Christina Christiansen, Kreativ Akrylmaling

“Fantastiske værktøjer!”

“Rikke TUSIND TAK! En kæmpe fornøjelse, fantastiske værktøjer til at komme i gang. Nu ved jeg at vejen frem for mig er at kigge på et af dine værktøjer, gøre som du siger og bum blive færdig. Desuden synes jeg det var helt fantastisk, at workshoppen også gav mig inspiration til at arbejde mere effektivt med nyhedsbreve, opbygning af mine videoer og ja faktisk alt mit indhold.”

Christina Christiansen, Kreativ Akrylmaling

Dorte Lindal, Lindal Face Club

“En af mine bedste investeringer”

“Uden dig var jeg aldrig kommet godt fra start, og det var med din hjælp at der kom ordentlig struktur på mit arbejde. Du er helt klart en af mine bedste investeringer. Tak for alt kære Rikke, du er bare fantastisk.”

Dorte Lindal, Lindal Face Club

Carina Rosendahl, Women Academy

“Det bliver sjovt at skrive gode tekster”

“Hej Rikke, Mange tak for en super god dag. Jeg kom med en følelse af, at det er tungt og kedeligt at skrive. Gik hjem med en følelse af ” det bliver sjovt at skrive gode tekster”. Og spændende hvad det kan bringe med sig 😀
Jeg glæder mig til at komme i gang i næste uge 👍”

Carina Rosendahl, Women Academy

Viden, værktøjer og virkelighed

Viden, værktøjer og virkelighed …

Master i salgstekster er unik, fordi uddannelsen kombinerer viden, værktøjer – og virkelighed. Og ikke virkelighed som i ’vi-leger-lige-det-er-virkelighed’. Men som i din virkelige virkelighed. Alle de principper og teksttyper, du bliver trænet i, kan du bruge direkte i din egen markedsføring – hvis du vil.

Med andre ord … Master i salgstekster er ikke en tør teoretisk uddannelse, der kun gør dig klog på papir. Det er en uddannelse, der træner din skrivemuskel på tekster, der tager udgangspunkt i dine kunder og dine produkter. Den er designet og formidlet af en tekstforfatter, der har skrevet tekster til og undervist hundredvis af virksomheder – lige fra enkeltmandsvirksomheder til store internationale koncerner – og som selv bruger principperne dagligt til at sælge alt fra live-kurser, foredrag og bøger til online-programmer og mentorforløb.

OBS: EARLY BIRD pris slutter 15. december!

Book din plads til Early Bird pris …

1 rate à 18.500 kr. ekskl. moms
(eller 6 rater à 3.400 kr. ekskl. moms)

Få svar på dine spørgsmål

Er du selvstændig, er denne certificering en god måde at blive (endnu) bedre til at skrive tekster, du tjener penge på. Det er også en god måde at træne og certificere dine eventuelle ansatte, så du sikrer, at de har et solidt fundament og færdighederne til at skrive tekster, der sælger dine budskaber og produkter.

Er du ansat i en marketingfunktion, er certificeringen en synlig måde at vise, at du er specialist i salgstekster, hvilket kan bane vej for flere kunder og større ordrer.

Er du nystartet tekstforfatter, er certificeringen et stærkt kort på hånden, der synliggør, at du ved, hvordan man skruer et salgsbudskab sammen, der sælger. Certificeringen kan bane vej for flere (og bedre) kunder – og mere salg til dem, du allerede har.

Er du ledig og på udkig efter et job inden for marketing, er certificeringen et håndgribeligt bevis på, at du ved, hvordan man skriver tekster, der sælger. En specialistfærdighed, der er i høj kurs i enhver marketingafdeling.

Det afhænger af, hvordan du definerer ‘ikke god til at skrive’. Hvis du kæmper med hvert et ord – og dybest set ikke bryder dig om at skrive, er uddannelsen IKKE noget for dig. Hvis du holder af at skrive og lege med ord, men tvivler på, at det er godt nok (måske fordi din gamle dansklærer har bildt dig det ind), så kan forløbet meget vel være noget for dig. Idealet for en god salgstekst ligger tæt op ad talesproget – eller som succesforfatteren Jack Canfield siger: “If you can talk about it – you can write about it!”.

Er du stadig i tvivl – så giv mig et kald på 60 93 44 11.

Skriveblokeringer kan opstå af mange forskellige årsager. De kan udspringe af udfordringer som præstationsangst, stress, utilstrækkelig viden, negativt selvværd, ubeslutsomhed, manglende overblik og andre syndere. Derfor kan jeg ikke garantere dig, at du slipper af med fænomenet skriveblokering for altid. Men den klarhed du får, når du afprøver de forskellige teknikker og værktøjer i forløbet, fjerner en stor del af presset, så du får pennen på gled. Og dem kan du når som helst hive op af skuffen igen.

Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Men det er mit mål på sigt. ’Master’ er ikke en beskyttet titel, hvilket gør det svært at skelne skidt fra kanel, når det handler om kvaliteten af uddannelsestilbud på markedet.

Jeg har valgt titlen ’Master i salgstekster’ med god samvittighed. For du er garanteret et detaljeret uddannelsesforløb af høj kvalitet, der lærer dig at mestre disciplinen salgstekster i praksis. Der er naturligvis også en højt kvalificeret censor (en professionel tekstforfatter) på din skriftlige opgave.

Forløbet er udviklet og formidlet af en erfaren tekstforfatter med akademisk baggrund. Jeg har skrevet tekster for og undervist hundredvis af virksomheder fra enkeltmandsvirksomheder til store internationale koncerner – og underviser også for brancheforeninger som bl.a. Dansk Markedsføring. Og sidst, men ikke mindst, bruger jeg selv principperne dagligt til at sælge alt fra live-kurser, foredrag og bøger til online-programmer og mentorforløb. Se også kundeudtalelser her på siden og på www.rikkemoos.dk.

Certificeringen består af 2 dele:

En skriftlig eksamensopgave
Du skal skrive en bestemt type salgstekst – og har ca. 2 uger til at løse opgaven.

En online certificeringstest
Testen består primært af ‘multiple choice’-spørgsmål, som tager udgangspunkt i de ting, du lærer undervejs i forløbet. Du får svar på, om du har bestået testen med det samme.

Du skal bestå både den skriftlige opgave og online-testen for at opnå din certificering.

Nej, så er certificeringen jo ikke noget værd. Du skal som sagt bestå både den skriftlige opgave og online-testen for at opnå din certificering. Din skriftlige opgave bliver desuden vurderet af en ekstern censor (en professionel tekstforfatter) – udover Rikke Moos.

Hvis du har tiden, energien og pengene til det – OG er villig til at committe dig til forløbet, er NU det bedste tidspunkt, du kan vælge. Hvorfor?

Her er 7 gode grunde:

1. Evnen til at skrive tekster, der sælger, er en af de vigtigste discipliner, du skal mestre, for at få succes med online markedsføring i dag.

2. Din investering kan lynhurtigt tjene sig hjem igen, fordi du lærer at skrive tekster, der baner vejen for flere kunder og mere salg.

3. Du arbejder med dine egne produkter og services under forløbet – og kan bruge teksterne direkte i din egen markedsføring.

4. Du kan bruge det, du lærer på uddannelsen til at tiltrække flere kunder og øge dit salg igen og igen. Og igen.

5. Det er pt. den eneste danske uddannelse med certificering i salgstekster.

6. Uddannelsen bliver kun udbudt en gang årligt. Og der er kun 15 pladser på holdet.

7. Du får et digitalt certificeringsbadge, så du kan skilte med din nye specialistkompetence på din hjemmeside mv.

Salg er en forudsætning for, at din virksomhed kan overleve. Men der er mange måder at sælge på. Uddannelsen her tager afsæt i ‘det autentiske salg’, hvor det ikke handler om at proppe noget ned i halsen på folk, de ikke ønsker – men hvor du har et oprigtigt ønske om at gøre en forskel med dine produkter og ydelser.

Du vil sikkert kunne genkende enkelte værktøjer og skabeloner. Men uddannelsen er designet med friske øjne – og går langt mere i dybden end de kurser og workshops, jeg ellers tilbyder. Forløbet adskiller sig også ved, at du får sparring på de tekstopgaver, du skal løse undervejs. Det har særlig stor værdi, da det styrker indlæringen af stoffet, træner din skrivemuskel – og gør dig bedre og hurtigere til at skrive skarpe salgstekster i praksis.

Den fysiske undervisning foregår i Roskilde på adressen:

CAPNOVA
Universitetsparken 7
4000 Roskilde

Der er gratis parkering på adressen og togstation (Trekroner) 10 minutters gang derfra.

Det er klart en fordel (men IKKE en forudsætning for at deltage i forløbet), at du allerede har et produkt eller en service at sælge. Dels fordi det er nemmere for dig at overføre den viden og de værktøjer, du lærer, til virkeligheden – og dels fordi, du gennem forløbet producerer tekst, du kan bruge i din egen markedsføring med det samme. Men som sagt … du er også velkommen, selv om du ikke har et produkt eller en service. Bare du er empatisk (så du kan sætte dig i dine fiktive kunders sted) – og har en god fantasi!

Det varierer lidt fra modul til modul, men forvent 1-2 arbejdsdage per modul, som du sagtens kan fordele over flere dage, hvis det passer dig bedst. Måske kan du klare dig med mindre, måske skal der mere til. Det vigtigste er, at du går ‘all-in’ – og yder en indsats for at blive bedre. Det betaler sig!

Det afhænger af din indsats og af, hvor dygtig du er til at omsætte det, du lærer i forløbet, til praksis. Af samme grund kan jeg ikke garantere dig, at du kommer til at tjene penge på dine tekster fremover. Men der er en meget stor sandsynlighed for det, hvis du tager forløbet seriøst og løser opgaverne under forløbet. Og du kan trygt regne med, at du får kvalificeret sparring og feedback undervejs.

Der er kun 12 pladser på holdet. Derfor er det vigtigt, at du er afklaret og sikker på din beslutning, INDEN du tilmelder dig.

Fortryder du, gælder disse regler:

Ved afbestilling senest 1 måned før uddannelses start, beregnes et gebyr på 15% af uddannelsens samlede pris. Afbestiller du mindre end 1 måned før uddannelsesstart, gives der ingen refusion. Du er dog velkommen til at overdrage din plads til en anden.

Du kan sikkert finde andre forløb og certificeringer, der dækker lignende emner. Master i salgstekster er unik, fordi uddannelsen kombinerer viden, værktøjer – og virkelighed. Og ikke virkelighed som i ’vi-leger-lige-det-er-virkelighed’. Men som i din virkelige virkelighed. Alle de principper og teksttyper, du bliver trænet i, kan du bruge direkte i din egen markedsføring – hvis du vil. Med andre ord … Master i salgstekster er ikke en tør teoretisk uddannelse, der kun gør dig klog på papir. Det er en uddannelse, der træner din skrivemuskel på tekster, der tager udgangspunkt i dine kunder og dine produkter.

Ja, du har faktisk flere muligheder for at få sparring undervejs i forløbet:

1. Prisen inkluderer 3 personlige sparringssessioner à 45 minutter (via SKYPE) med mig. Du bestemmer selv, hvornår du vil bruge dem i løbet af uddannelsen. Du kan IKKE bruge dine sparringssessioner på din skriftlige eksamensopgave og online-testen.

2. Du har (begrænset) mulighed for sparring under Q&A webinaret efter hvert modul.

3. Du har mulighed for at få sparring i løbet af vores LIVE-arbejdsdage i Roskilde (se datooversigt).

4. Brug den lukkede Facebook-gruppe – og få gode råd og sparring af de øvrige deltagere på uddannelsen. Husk at bidrage selv 🙂

Under uddannelsen har du adgang til et lukket forum, hvor du kan se og downloade online-lektionerne, så snart de er udgivet (se datooversigten). Gem lektionerne på din egen computer, så du også har adgang til dem, når forløbet er slut. Du må ikke dele lektionerne med andre.

Hvis du ikke består certificeringstesten første gang, har du mulighed for at prøve igen mod et gebyr på 1.500 kr. ekskl. moms. Du har i alt 3 forsøg.

Det kunne jeg selvfølgelig godt have valgt. Så ville jeg nå ud til mange flere på en gang. Og tjene mere. For jeg skal da ærligt indrømme, at jeg er stor fan af online-produkter, der sælger på autopilot. Men jeg ved af erfaring, at langt de fleste committer sig mere og skaber de bedste resultater, når der er direkte kontakt undervejs. Og så elsker jeg at undervise og være i godt selskab med en flok engagerede selvstændige og marketingfolk!

Når du har tilmeldt dig, får du kort efter adgang til det lukkede onlineforum og Facebook-gruppen for uddannelsen. Du modtager også et personligt velkomstbrev med en lille overraskelse. Jeg elsker nemlig at overraske mine kunder. Og så ses vi selvfølgelig til intro-dagen i Roskilde.

Savner du svar på et spørgsmål?

Ring på 60 93 44 11 – eller send en mail til [email protected]

Rikke Moos – Tekstforfatter, forfatter og marketingmentor

Om instruktøren

Rikke Moos er selvstændig tekstforfatter, underviser og marketingmentor. Hun startede sin virksomhed i 2003 og har siden da hjulpet hundredvis af virksomheder – fra små soloselvstændige til store internationale koncerner – med at skabe resultater med skarpe salgstekster til hjemmesider, landing pages, videomanuskripter, brochurer, e-mail-kampagner og meget mere.

Rikke er desuden forfatter to bøger om marketing – og skaber af flere online-programmer.

© 2017 Master i salgstekster